Bedrift
DFDS ASSøknadsfrist
31.12.2024Utdanningskrav
PåkrevetArbeidserfaring
ØnskeligAdresse
0150, OSLO
OSLO
NorgeAntall stillinger
1karriere-kode
2186621Se her for andre jobber fra DFDS AS
- Oppdatert 17.02.2023
DFDS AS
Skibsofficersstuderende
#LI-DNI
Vi søger Skibsofficersstuderende (Dual) til august 2023. Maskinmesterstuderende og Skibsførerstuderende løbende.
Drømmer du om at lægge Oslobåden til kaj eller drive, hvad der svarer til Samsø's kombinerede kraft-, vand- og elværker, eller sejle med andre af vore Ro/Ro og Passagerskibe, så er en karriere i DFDS måske noget for dig.
Uddannelsen til skibsofficer indeholder en junior- og seniordel og veksler mellem praktikperioder til søs og skoleperioder på land, hvor du bliver uddannet og kvalificeret til at passe vagten på såvel skibets kommandobro som i maskinens kontrolrum eller et af stederne.
Skoleopholdet vil foregå på SIMAC i Svendborg, og som skibsofficersstuderende i DFDS vil din uddannelse blive tilrettelagt på en sådan måde, at du får prøvet kræfter med både at sejle med passagerskibe og med fragtskibe (Ro/Ro). Vore skibe sejler primært i den nordlige del af Europa.
Kort beskrivelse af uddannelsen Skibsofficer (Dual)
Juniordelen
- 5 måneders basisuddannelse på SIMAC. Her læres håndværksfag, maskinlære, el-lære, maritimt engelsk, arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø, brandbekæmpelse, vagttjeneste, praktisk sømandsskab, skibsteknik, navigation, søsikkerhed og sundhedslære
- 3 måneders praktik om bord på et ro/ro- eller passagerskib
- 21 måneders skoleophold på SIMAC
Her fortsætter den teoretiske uddannelse - 12 måneders praktik om bord på et ro/ro- og/eller passagerskib
- 3 måneders bachelorprojekt på SIMAC
Seniordelen
- Uddannelsen til seniorofficer er opbygget i moduler. Der undervises i fagene fra juniorofficersuddannelsen på udvidet niveau, samt skibs- og driftsledelse, udvidet el- og maskinteknik, skibsoperationer, skibsteknik og administration, drift af el-anlæg (el-installatøreksamen kan tilvælges), skibschefprojekt
- Det er dog muligt på senioruddannelse at vælge enten at tage skibsførereksamen, maskinmestereksamen eller som nævnt skibschef
Ovenstående er kun beskrivelse af Skibsofficer DUAL uddannelsen. Du kan læse meget mere om skibsofficersuddannelserne (Dual, Navigatør og Maskinmester) på disse hjemmesider:https://worldcareers.dk/#og http://www.simac.dk/bliv-studerende/
Uddannelsesforhold
- Du får løn i praktikperioden samt fri kost og logi
- Vi betaler bøger til uddannelsen, arbejdstøj og sikkerhedssko
- I praktikperioden blive sejltiden arrangeret mellem dig og skibets ledelse, men som minimum sejler du 4:1 (4 uger ude og 1 uge hjemme) på Oslo ruten. Øvrige ruter er minimum 6 uger ude og mellem 7 og 10 dage hjemme. Du bliver en naturlig del af den daglige drift ombord på skibet
- Gode personaleforhold - fitnesstilbud (kan kun tilmeldes i lønnet praktikperioder), sociale aktiviteter, fritids tilbud m.m
- Du får en bred uddannelse som Skibsofficer / Navigatør / Maskinmester
Din faglige profil
- Du har en gymnasial eksamen
- Du kan godkendes af en søfartslæge (https://www.soefartsstyrelsen.dk/SoefarendeBemanding/LaegeHelbred/Laegeundersoegelse/Soefartslaeger)
Din personlige profil
- Du er god boglig anlagt
- Dine hænder er skruet rigtig på og du nyder fysisk arbejde
- Du ejer en naturlig selvstændighed og modenhed
Har du overbevist dig selv om, at DFDS er det rette uddannelsessted, er du velkommen til at søge ved at klikke på send ansøgning.
Ansættelsesprocessen vil være løbende:
Ansøgere til august holdene bedes oprette deres ansøgninger mellem 15. januar og 15. april - behandles løbende i maj/juni.
Ansøgere til januar holdene bedes oprette deres ansøgning mellem 15. august og 15. oktober - behandles i oktober/november.
Maskinelever for praktik efter værkstedsskolen bedes oprette deres ansøgninger mellem 1. maj og 31. juli, hvis praktik forventes i oktober/november, og mellem 1. november og 31. december, hvis praktik forventes i april. Desværre har vi meget sjældent plads til ekstra elever, der skal i praktik fra april..
Maskinmestre, der søger bachelor praktik bedes venligst oprette deres ansøgning som maskinofficerer.
Bedrift
DFDS ASSøknadsfrist
31.12.2024Utdanningskrav
PåkrevetArbeidserfaring
ØnskeligAdresse
0150, OSLO
OSLO
NorgeAntall stillinger
1karriere-kode
2186621Se her for andre jobber fra DFDS AS
- Oppdatert 17.02.2023