Ledig stilling

Utgått annonse

Søknadsfristen for denne jobbmuligheten er passert

Epinion Norge AS

Epinion søger Interns til foråret 2021

Salg og markedsføring

Er du vores nye Sense-maker og vil du hjælpe offentlige og private kunder med at træffe vigtige beslutninger ud fra kompleks data?

Epinion sætter mennesket i centrum i virksomheders og offentlige institutioners beslutninger. Vi skærer igennem og skaber klarhed ud fra komplekse data. Vi rådgiver ved at kombinere forbrugernes og borgernes stemme med en dyb forståelse af markedstrends. Vores services dækker bredt – fra udvikling af kommercielle initiativer over avanceret digital markedsresearch til dybe adfærdsstudier.

Med et internship hos Epinion udvikler og styrker du dine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer gennem arbejde med analysedesign, dataindsamling og –analyse. Du får erfaring med en hverdag som konsulent i en entreprenant virksomhed, der vægter faglighed og ligeværd højt.

 

HVAD TILBYDER VI?

Vi investerer i dig. Vi ved, at vi kun kan skabe succes ved at ansætte de rigtige. Vi gør os derfor umage i vores arbejde med at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere, som kan se sig selv i arbejdet med vores formål og værdier.  

Epinion vokser fordi vores kunder efterspørger vores rådgivning, der er specialiseret inden for fire forretningsområder: Public & Politics, Private, Aviation og Transport & Mobility – samt to metodiske fagcentre: Advanced Analytics (big data) og Deep Human Insights (thick data).

Det giver dig en unik mulighed for at prøve kræfter med forskellige:

  • Sektorer: uddannelse, beskæftigelse, mobilitet, consumer goods, media, NGOer, turisme

  • Leverancer: markedsanalyser, tilfredshedsundersøgelser, evalueringer, produkt- og koncepttest, mobilitetsanalyser, meningsmålinger og SoMe-netværksanalyser
  • Metoder: etnografiske observationer, digital etnografi, kvalitative interviews, statistiske sammenhængsanalyser og predictive models

Vi har et veldesignet internshipforløb, hvor du vil få kurser i Epinions arbejdstilgange. Du vil blive matchet med din egen individuelle mentor, som vil følge dig under hele dit forløb. I vil sammen sætte personlige udviklingsmål, og din mentor vil sikre, at dine opgaver understøtter netop dine mål.

Internshippet er som udgangspunkt på fuld tid fra 1. februar 2021 til 30. juni 2021, men er fleksibelt i forhold til eventuelle forskelle i merit på forskellige studieordninger.

 

HVAD LÆGGER VI VÆGT PÅ?

Vi forventer, at du er i gang med en kandidatuddannelse og er blandt de bedste på din årgang. Du læser f.eks. statskundskab, cand.merc. (herunder BI), økonomi, sociologi eller antropologi. Vi opfordrer studerende med forskellige studieretninger til at søge, da vi værdsætter diversitet.

 Vi forventer også, at: 

  • Du har dyb interesse og talent for metodefag – kvantitativt og/eller kvalitativt
  • Du er fagligt ambitiøs og nysgerrig, og du brænder for det, du laver
  • Du kan tænke og arbejde struktureret, analytisk og metodisk – og håndtere skarpe deadlines
  • Du kan skabe overblik og formidle komplekse sammenhænge – både skriftligt og mundtligt
  • Du er en pålidelig kollega, der er villig til at yde en ekstra indsats – for holdet, kunden og leverancen
  • Du ønsker at være en del af et team, som ikke blot er inspirerende men også behagelige og søde kolleger, som du kan have det sjovt med i en travl hverdag.

Vi inspireres af at arbejde i teams, som er sammensat af forskellige personligheder som har hver deres styrker og svagheder. Vi lærer af hinanden på den måde, og vil gerne lære af netop dine styrker.  

 

ANSØGNING OG ANDEN INFORMATION

Er du interesseret i at søge internship hos Epinion, kan du her uploade:

  • CV
  • Én sides motiveret ansøgning, specificer her den ønskede lokation for internshippet (Aarhus, København eller begge steder) samt om du søger til et eller på tværs af forretningsområder
  • Karakterudskrifter fra gymnasiet og frem

Vi indkalder løbende til samtaler, og ansættelsessamtalerne vil primært ligge i uge 41. Ansøgningsfrist er den 30. september 2020.

Epinion vægter autenticitet og forskellighed højt. Derfor opfordrer vi interesserede i at søge uanset alder, køn, seksualitet eller etnicitet.  

Læs mere om hvem vi er, vores formål, værdier og hvilke karriereveje vi kan tilbyde: https://epinionglobal.com/en/people/career/

 

COVID-19

Alle samtaler gennemføres under Corona-sikrede forhold – enten fysisk efter mydighedernes gældelde anvisninger eller som onlinesamtaler. Nærmere information gives individuelt.

Epinion – Brand video from Epinion on Vimeo.