Ledig stilling

Utgått annonse

Søknadsfristen for denne jobbmuligheten er passert

DFDS AS

DFDS Køletransport søger dygtige chauffører til at køre vores nye E-trucks

Skal du køre vores helt nye elektriske lastbiler på Sjælland? Vil du være med til at køre mere bæredygtigt? Så læs med her!

 

Vi udvider vores vognpark med 2 spritnye elektriske lastbiler. Derfor har vi brug for 4-5 dygtige og erfarne chauffører, der kan varetage den opgave på Sjælland.

Vi anser dette som en prestigeopgave for både DFDS og for ARLA Foods, og vi sammensætter derfor et dygtigt team af E-truck chauffører, der er særligt udvalgte til at køre vores elbiler.

Så har du ønske om at bidrage til den grønne omstilling og være med til at køre vores splinternye E-trucks i gang, så tøv ikke med at kontakte os!

Vi kan tilbyde:

 

• Faste arbejdstider med mulighed for at komme hjem hver dag

• Fleksible arbejdsplaner til at imødekomme dit behov

• Gode arbejdsvilkår og sundhedsforsikring.

• Grundig oplæring i El-drevet materiel

• Mulighed for mentorordning

• Godt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden.

 

Kvalifikationer:

  • Kørekort til CE, EU-kvalifikationsbevis, førerkort og truckcertifikat
  • Erfaring med kørsel med køl/frys er en fordel
  • Evt. erfaring med kørsel af elbiler

 

Om Dig:

Du elsker et liv på landevejen og yder god service. Du har en naturlig ordenssans og er mødestabil samt venlig og imødekommende. Du trives i en organisation, hvor ”We Care” er vigtigt, og hvor der samarbejdes.

”Du vil komme ind til en fantastisk virksomhed, der er i rygende udvikling, og hvor lastbilerne ikke holder stille. Selve jobbet er alsidig kørsel, hvor du vil få nogle rigtig gode kollegaer, der alle vil hinanden det godt” fortæller personalechef Peter Bjærge.

Opgaven vil primært bestå i distributionskørsel for Arla Foods i Storkøbenhavn, så erfaring med denne type kørsel vil være en fordel.

 

Arbejdsted: Starter og slutter i Ishøj hver dag

Ansættelse: Medio april

 

Om DFDS Køletransport:

DFDS Køletransport er en vækstende transportvirksomhed, som tilbyder køle-/fryse- og stykgodstransport primært i Danmark. Vi har hovedkontor i Hobro og har omkring 300 dygtige medarbejdere ansat og 140 lastbiler. Vi arbejder alle løsningsorienteret og målrettet for at tilbyde vores kunder den bedste service.

DFDS Køletransport er en del ad DFDS A/S, der blev grundlagt i 1866, hvor hovedkontoret er i København. DFDS tilbyder færgetransport og logistik services i hele Europa og Tyrkiet. Vores 13.000 medarbejdere opererer både til søs og på land i 23 lande.

 

WEBSTED

https://www.dfds.com/da-dk/logistikloesninger

 

FACEBOOK

DFDS Køletransport A/S

LinkedIn

DFDS Køletransport A/S