Detaljer

  • Bedrift
    DFDS AS
  • Søknadsfrist
    Snarest
  • Sted:
    Copenhagen
  • Utdanningskrav:
    Påkrevet
  • Arbeidserfaring:
    Ønskelig
  • Fylke:
    Utlandet
  • Arbeidssted:
    Copenhagen
  • Land:
    DENMARK
  • Antall stillinger:
    1
  • karriere-kode:
    2801091
  • Se her for andre jobber fra DFDS AS

Customer Interaction Specialist

Customer Interaction Specialist

DFDS transporterer dagligt tusindvis af mennesker på deres rejser verden over – Er du klar til DIN rejse med DFDS? I Danmark søger vi nu en Customer Interaction Specialist til at indgå i vores Customer Care Team og sikre, at vores gæster kommer godt afsted på deres rejse.

Derfor søger vi en person som dig, der drives af at levere førsteklasses service og salg, og som altid ønsker at forbedre sine færdigheder.

Dette er en deltidsstilling til hverdagsvagter i tidsrummet 09.00-17.00 – minimum 16 timer om ugen.

 

Hvorfor skal du vælge at arbejde for DFDS?

Ved at vælge DFDS er du allerede godt i gang med din rejse! Vi tilstræber os altid på at forbedre vore medarbejderes kompetencer og vil løbende sikre, at du får den træning og coaching, der skal til, for at du kan levere dit arbejde tilfredsstillende og hele tiden være klar til de forandringer, der løbende sker i organisationen.

 

Dine ansvarsområder

Du bliver, ligesom os andre, ambassadør for DFDS. Det vil sige, at du altid yder en top service overfor kunden og naturligvis er bevidst om, at du er DFDS’ ansigt udadtil.

Du tager inbound-opkald fra kunder (bookinger, spørgsmål til rejsen osv.) samt svarer på kundehenvendelser på mail, chat og andre kanaler. Der vil løbende være ad hoc opsalgsopgaver.

 

Dette får du:

Hos os vil du få skiftende ansvarsområder samt oplæring i vores booking-system og support-systemer, som du vil komme til at mestre over tid. Du får erfaring med at yde god service og support – og for at sikre, at du udvikler dig og trives, vil du løbende modtage coaching og sparring fra din leder. Som medarbejder i DFDS rejser du i øvrigt gratis med vores passagerskibe.

Således kan du også lære vore produkter at kende og derved yde den bedste service i din stilling og så får du også muligheden for at vokse inden for en stor organisation og få et velkendt navn på dit CV.

Vi er et ungt og livligt team og mener selv, vi er nogle fantastiske kollegaer. Vi lægger vægt på det sociale aspekt af arbejdet, og så har vi en dejlig kantine.

 

Hvem er du?

Du formår at bringe god kundeservice og salg sammen i en vindende cocktail – og at arbejde med telefonen som vigtigste redskab er naturligt for dig. Du er ansvarlig, tilpasningsdygtig og villig til at tage ejerskab for dit arbejde. Du er motiveret af den gode kundeoplevelse og det gode opsalg. Og så begår du dig flydende på dansk og engelsk. Du er også stærk – og helst flydende – på norsk.

 

Interesseret?

Hvis du vil være en del af en succesrig international organisation, skal du ikke tøve med at sende din ansøgning. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen kontakt da venligst Team Leader, Gabriel Licari på +45 3342 3000.

Finder du jobbet interessant og du er en af dem vi søger, send da venligst CV og ansøgning.